Tårnbys
udvikling er dynamisk. Der kommer hele tiden nye udfordringer og nye muligheder.
Derfor er det vigtigt med åbenhed og borgerinddragelse. Det handler både om,
hvordan borgerne møder kommunen, og om borgernes muligheder for at komme med
ideer, forslag og kommentarer til kommunens udvikling. Samtidig handler det om,
at borgere har mulighed for at få tilstrækkelig information, så man kan bidrage
på et informeret grundlag.
Afstanden mellem borgere og det offentlige, også til kommunalbestyrelsen, vil
vi gøre endnu kortere, og vi ønsker at bygge videre på de seneste års forøgede
åbenhed og borgerinddragelse.
I perioden 2017-2021 er der sat gang i flere forskellige initiativer, der giver
mere åbenhed og bedre borgerinddragelse. Kommunen har fået en borgerrådgiver,
som borgerne kan henvende sig til i forbindelse med konkrete sager. Borgerrådgiveren
har modtaget mange henvendelser og behandlet et stort antal sager. Det viser
behovet for at videreføre ordningen.
En borger kan opleve, at en sag involverer flere forskellige dele af kommunen,
og her ønsker vi, at borgeren fremover møder alle de involverede dele af
kommunen på en helhedsorienteret måde.
Når
borgerne møder kommunen, så er det kommunens opgave at koordinere indsatsen.
Målet er, at systemet skal samarbejde, så borgeren føler sig tryg i forløbet.
Et
system med én indgang og en koordinerende sagsbehandler kan bidrage til dette.
I 2017-2021 er der også arbejdet med flere borger- og borgerinformationsmøder,
både fysisk og digitalt. Et borgerinddragelsesudvalg har været samlet, og er
kommet med en række input og forslag, som er besluttet i kommunalbestyrelsen.
Nu
arbejdes der så videre med denne borgerinddragelsesmodel som borgertinget er
kommet med.
Det er vigtigt for os, at denne åbenhed og borgerinddragelse sker i et bredt
samarbejde i kommunalbestyrelsen.
Sådan vil vi styrke den positive udvikling:
• Fortsætte borger- og borgerinformationsmøderne, herunder inddrage
erfaringerne fra digitale borgermøder, blandt andet for at give flere borgere
mulighed for at deltage.
• Sikre at borgere, interesseorganisationer og foreninger i forbindelse med
store planer og projekter i kommunen får mulighed for at komme med bemærkninger.
• Mød din borgmester i lokalområdet - fremskudt borgmesterkontor, hvor
borgmesteren flytter skrivebordet ud til en række institutioner forskellige
steder i kommunen.
• Besøg din borgmester – Åbne for borgmesterkaffe på rådhuset med jævne
mellemrum, så der er mulighed for, at borgere kan opsøge kommunens politiske
leder uden nærmere aftale.
• Nedsætte antallet af krævede underskrifter for borgerforslag, der ved
borgerhenvendelse skal behandles af kommunalbestyrelsen, fra 1.000 til 500.
• Etablere en lokalpulje, hvor borgere forskellige steder i kommunen kan få
støtte til at igangsætte lokale fælles projekter, som samtidig kan inspirere
kommunens indsats andre steder.
This site was created with the Nicepage