SOCIALDEMOKRATIET

Cookies

ALLAN ANDERSEN

Mød Allan

Mød Allan Andersen, der er borgmester i Tårnby Kommune pr. den 1. januar 2018.

Jeg hedder Allan Steenberg Andersen og er 58 år, bor i et parcelhus i Tårnby Kommune sammen med Pia. Vores 2 piger, Helene på 28 og Julie på 24 år er flyttet hjemmefra. 

 Jeg har siddet i Tårnby Kommunalbestyrelse siden 2006. Jeg har altid været politisk interesseret, men blev for alvor politisk aktiv i 1998, da jeg meldte mig ind i Socialdemokratiet.

I 70’erne flyttede mine forældre familien til Tårnby. De havde en drøm om, at min søster og jeg skulle have gode muligheder for en fremtid med uddannelse, job og bolig.

Det var det og drømmen om at købe deres helt eget hus, der efter mange års arbejde og opsparing endeligt gik i opfyldelse her i Tårnby. At det blev Tårnby skyldtes i øvrigt nok mest, at det var her, vi havde råd til at købe hus.

I dag er Tårnby Kommune ikke en kommune man vælger, fordi husene er billige – tværtimod. Vi er en kommune, rigtigt mange gerne vil bo i på grund af vores centrale placering, den skønne natur, fællesskabet og også den robuste økonomi.

Jeg har i øvrigt været aktiv i fagbevægelsen gennem hele mit liv og før jeg blev borgmester var jeg valgt som forbundssekretær i Dansk El-Forbund, hvor jeg bistod elektrikere med forhandlinger inden for de offentlige overenskomster.   


Se videoen med Allan Andersen på tur rundt i Tårnby Kommune.