Tårnby
er mulighedernes kommune – og det er ikke noget, der kommer af sig selv. 3.300
medarbejdere er hver dag med til at gøre en forskel for borgerne.
Vi ønsker, at medarbejderne ser det positive først, skaber forandringer når
noget kan blive bedre og gør deres bedste for at skabe en god dag for alle,
både borgere, brugere og kolleger.
Vi skal have forventninger til medarbejderne om yde det bedste for borgerne, og
samtidig skal vi fastholde Tårnby Kommune som en god arbejdsplads, hvor
kvalificeret og engageret personale ønsker at arbejde.
Medarbejderne skal værdsættes, og have de bedste muligheder for at udvikle sig
og have indflydelse på deres egen hverdag og arbejdsområde. Vi skal fastholde
og fortsat kompetenceudvikle vores personale, og vi skal være kendte som et
godt uddannelsessted. Det skaber gladere medarbejdere, høj kvalitet og en
sikker drift af den offentlige service over for borgerne.
Vores medarbejdere skal være engagerede, når de møder barnet i klasseværelset,
den ældre på plejehjemmet og den ny ledige på Jobcentret. Et godt arbejdsmiljø
er en forudsætning for motivation, trivsel og glæde i vores arbejdsdag.
I perioden 2017-2021 har vi oplevet, at medarbejderne har spillet positivt med
i bestræbelserne på at løse kommunens opgaver smartere, bedre, mindre
bureaukratisk og mere innovativt. Det perspektivrige samarbejde ønsker vi at
fortsætte, også gennem muligheder for øget selvstændighed og frihedsgrader.
Endvidere skal vi fortsætte med at nytænke kommunens drift og service med
innovation. Der skal investeres i nye og forbedrede metoder, ny teknologi,
ekstraordinær kompetenceudvik-ling. Der skal være plads til helt nye idéer til
at håndtere vanskelige og/eller meget omkostningskrævende problemer fremover.
Sådan vil vi styrke den positive udvikling:
• Fortsat sikre, at medarbejderne får indflydelse på deres egen hverdag,
samtidigt med et godt og velfungerende arbejdsmiljø/arbejdsklima.
• Sikre at unødig detailstyring og minuttyranni bekæmpes – med mindre kontrol
og færre
dokumentationskrav, som vil give mere tid til kerneopgaverne.
• Vi ønsker at tiltrække fastansat faglært personale frem for vikarer inden for
de forskellige dele af kommunens velfærdsområder.
• Vi ønsker så vidt muligt at styrke andelen af pædagogisk uddannet personale i
vores daginstitutioner.
• Arbejde for at sygefraværsprocenten falder, i et tæt og tillidsfuldt
samarbejde mellem medarbejdere og ledelse.
• Vi skal ikke tolerere vold, trusler om vold, chikane og digital chikane over
for vores medarbejdere. Vi skal gå aktivt ind i kampen for at forebygge,
identificere og håndtere denne uacceptable adfærd.
This site was created with the Nicepage