Tårnbys borgere er naboer til Københavns lufthavn, Kastrup,
Danmarks største arbejdsplads med mere end 17.500 ansatte i og omkring
lufthavnen og over 800 virksomheder.
Det giver muligheder for jobs og udvikling i Tårnby med en stærk
international lufthavn til gavn for Danmark, det samlede hovedstadsområde og
for Tårnby Kommune.
Samtidig er der risiko for, at en udvikling af lufthavnen vil
medføre øget støj og partikeludledning.
Derfor mener Socialdemokratiet, at Tårnby skal fortsætte den
aktive politik for, at sikre en bæredygtig udvikling samt sundhed for kommunens
beboere og medarbejderne i lufthavnen. Komme med lokale initiativer og støtte
op omkring arbejde og undersøgelser der belyser om mulige helbredseffekter af
ultrafine partikler i lufthavnen og boligområder tæt ved Københavns lufthavn,
Kastrup.
Lufthavnen er reguleret af staten, og en stor del af
indsatsen for et godt naboskab ligger derfor i kommunens indsats for at kræve
handling og påvirke beslutninger i lufthavnen, Folketinget og regeringen.
Sådan vil vi styrke den positive udvikling:
Arbejde for at taxikørsel med flyene skal
minimeres.
Arbejde for at standpladserne skal flyttes så
langt væk fra beboelse og kommunale institutioner som muligt.
Arbejde for at handling og taxikørsel skal
snarligst overgå til el-drift.
Arbejde for en accelerering af arbejdet og
brugen af bæredygtige brændstoffer.
Arbejde for at teknologiske fremskridt i forhold
til flyenes støj, også medfører krav om reduktion af lufthavnens samlede
påvirkning til gavn for omgivelserne.
Implementere appen ”Byens luft” i Tårnby.